onsdag den 15. juni 2016

Vi skal af sted - ud i nyt vand - og vi glæder os!

Det er ganske vist - og Mille har opdaget at det er blevet sommer.
Vi har prøvet at lægge en rute med så meget nyt vand som muligt. Det starter i Kalundborg, sydpå til Korsør, over Storebælt på nordsiden af broen, nord om Fyn til Lillebælt, over til Jylland, ned til Als, - her kommer lidt vand vi kender så det ville være sjovt at gå nord om Ærø hvor vi ikke har været (men alt efter vejret kan vi også gå sydom som man kan se på kortet :- ), syd om Langeland, over til og syd om Lolland, syd om Gedser - og ved Bøtø Strandvej 10 km efter spidsen er vi i kendt vand.
Vejr og vind og form vil vise om planen holder - som altid kan man godt skrinlægge enhver tanke om at planlægge mere end en halv dag frem - som altid kan man ikke stresse en kajaktur.

Men man kan nyde den - være i naturens vold - lade hjertet synge - mærke at der er højt til himlen og at naturens åndedræt langsomt stemmer sammen med vores.
Som altid ved jeg at vi er under store vinger.
Det bliver godt at komme af sted!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar